Forfatteren har selv udtalt, at han lader sig inspirere af aktuelle fænomener som droner, Twitter og reality-TV til sine seriestriber. Det er dog næppe disse striber, der rummer seriens bedste vittigheder, men snarere striberne, hvor Andersen vender kendte situationer på hovedet eller betjener sig af sjove ordspil. Som når man fx møder julemanden til torskegilde, fordi skatteforvaltningen undrer sig over hans store befordringsfradrag for kun én arbejdsdag. Eller når det afsløres, at nissernes foretrukne parfume (naturligvis) er Kanel nr. 5