Bogen påviser, at den moderne astronomi blev født på øen Hven i Øresund. Tycho Brahe var en fremragende observator, der med nye instrumenter og observationsteknikker før kikkertens indførelse forbedrede positionsbestemmelserne af himmellegemerne med en faktor 10 til 20. Tycho beskrives som en forsker, der brød med traditionen, men bogen giver desuden en forklaring på, at den dristige astronom ikke tog springet til det kopernikanske system.