Den anerkendte skribent og redaktør Elias Bredsdorff prægede samfundsdebatten fra begyndelsen af 1930'erne til sin død i 2002. Med fokus på vigtige kulturelle og politiske emner fra det 20.århundredes Danmark udvalgte han en række af sine artikler til denne bog, hvoraf flere af problematikkerne stadig er aktuelle i dag.
Elias Bredsdorff (1912-2002) var en dansk forfatter, litteraturhistoriker og modstandsmand. I sine unge år gjorde han sig bemærket som studenterpolitiker udi kommunismen, som han var meget optaget af. Under krigen tog han imidlertid afstand til DKP og blev i stedet aktiv i modstandsorganisationen Frit Danmark. Som cand.mag. skrev han en lang række værker om dansk litteratur og underviste i mange år om emnet på Cambridge University.
Kronikker og rejseessays fra forfatterens engagerede deltagelse i den politiske og kulturelle debat
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Elias Bredsdorff, en af vor fremmeste litteraturtolkere og særligt om H.C. Andersen, har siden 30erne været en flittig avisskribent og debattør. Her er primært tale om artikler eller kronikker fra bl.a. Frit Danmark og dagbladet Politiken, som vedrører især politiske emner. Bogen udsendes i anledning af forfatterens 90-års fødselsdag og Bredsdorff, der selv har fortaget udvalget, har lagt vægt på emner som stadig er aktuelle, som det står på baglappen. Man kan diskutere hvor aktuel en artikel om engelsk fascisme anno 1934 er, hvilket bl.a. også gælder en artikel fra 1933 om flygtende tyske studenter. Men de er dog interessante som samtidshistoriske vidnesbyrd foruden at artiklerne dokumenterer forfatterens utvetydige og på daværende tidspunkt modige stillingtagen. Flere artikler handler på forskellige niveauer om kommunismen i Kina og de tidligere østeuropæiske lande, bl.a. skildres stemningen i Prag få måneder efter den sovjetiske invasion. Kjeld Abells breve til Bredsdorff om en rejse til Kina i 56, med Ungarn lurende i baggrunden, er blevet til en fin artikel om tro og tvivl. Bredsdorff besøgte selv Kina i 55 og 56 og bogen slutter passende af med en "rød" tråd og et gensyn med Kina i år 2000. Målgruppen er læsere af politisk historie
