Da den århusianske rigsantikvar en mørk aften støder på guld i en udgravning under torvet i Århus, sker der noget ganske uventet. Da han fjerner den overdådige guldring, bliver gravfreden forstyrret, og de gamle nordiske guder begynder at røre på sig. Den berygtede halvgud Loke rejser til Århus og finder vej ind i alle kroge og aspekter af byens liv. Han sprænger Casinobanken, kommer på F.C. Aros og redder holdet fra nedrykning, springer ud som billedkunstner under navnet Elok Eloksen og laver rav i den på alle mulige skøre måder.
"Frejas tårer" er en gavtyveroman af den bedste slags fyldt med humor, finurligheder og overraskelser.
Søren Lyngbye (f. 1956) er en dansk forfatter og billedkunstner. Han er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og har i løbet af sit liv arbejdet med både scenografi, radio, design og andre kunstneriske opgaver. Søren Lyngbye debuterede som forfatter i 1985 med novellen "Kaptajnen" i dagbladet Information.
Ved en udgravning får rigsantikvaren kaldt Loke og Freja frem fra den nordiske mytologi til nutidens Århus. Og så kommer der ellers gang i alle mulige groteske gavtyvestreger ...
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Søren Lyngbye er også forfatter til Syv rejsende, 1986 og Den sorte Madonna, 1991. Denne roman er en forrygende fortælling om hvad der foregår i Århus i løbet af et års tid. Og det er ikke småting. Rigsantikvaren finder et guldsmykke ved udgravning på torvet, der stjæles tøj fra stormagasinet, kulturrådmanden laver skandaler, skraldemændene strejker, kærlighedslivet blomstrer, kronprinsen forsøges myrdet. Det specielle er, at det er Loke og Freja fra den nordiske mytologi, der sætter tingene i gang. Loke er som vi kender ham en rænkesmed og en meget ubehagelig personage. Han får bl.a. den blinde Jan Høder til at skyde en paintball mod kronprinsen, på samme måde som han i sin tid fik Balder dræbt! Til alt held hentes Loke og Freja tilbage til deres rette placering af Odin og Thor, og alt bliver "normalt". Det er ikke nødvendigt at kunne sin mytologi, men historien bliver endnu mere groteske når man ved, at Lokes skarnsstreger er gentagelser fra tidligere. Med gudernes optræden får romanen karakter af i højere grad at være en gavtyveroman end en decideret nøgleroman. På denne måde får romanen et mere universelt præg, fortællingerne kunne såmænd finde sted i enhver by. Det er en dejlig underholdende satire
