1953 var et afgørende år i Grønlands historie. Verdens største ø gik fra at være noget så eksotisk som en dansk koloni til noget så kedeligt som et dansk amt. Den grønlandske elite ville lede den fattige nation bort fra sælfangst og ind i det 20. århundrede med sygehuse og moderne skoler. Samtidig krævede FN rapporter fra Danmark om Grønlands status som koloni, og det ville danske politikere undgå. Begge ønsker blev opfyldt, da man ændrede Grundloven og lukkede Grønland ind i Danmarks Rige i 1953. I dag har mange grønlandske politikere foretaget en halv grønlændervending og vil vriste øen fri af rigsfællesskabet.
Anmeldelse af: Grønlands amt af Jens Lei Wendel-Hansen
En grundig beskrivelse med gode analyser af samfundsforholdene og de stærke personligheder, der har præget Grønlands udvikling. I 1953 gik Verdens største ø fra at være dansk koloni til at blive en d...
På trods af sit relative korte omfang kommer bogen virkelig godt rundt om den fælles historie, som binder Grønland og Danmark sammen på godt og ondt, og den giver et indblik i hvilke tanker, der lå bag at gøre Grønland til et amt i 1953, og er en del af den historie som danner baggrund for den nutidige debat om Grønlands løsrivelse