Gennem 12 små hverdagsbilleder, som Birgitte Valvanne indsamlede i sin tid som ambassadørfrue i Peking, inviteres læseren ind i den almindelige kinesers liv i 1960'erne. Med et indsigt som få i sin tid fortæller hun råt for usødet om de liv, hun mødte under sin tid i Kina. Kineserne selv fører ordet, mens Birgitte Valvanne som altid blot overleverer et stykke af den kultur, hun får lov at opleve.
Birgitte Valvanne (1899-1979) var en dansk billedkunstner og forfatter. Gennem sit liv rejste hun til dele af Asien som de færreste vesterlændinge havde besøgt i hendes tid, blandt andet det tidligere lukkede land Nepal. Fra hendes yderligere rejser til andre lande som Indonesien, Thailand, Burma og Indien samlede hun genstande til et museum på den præstegård hun boede på i Ronæs. Desuden skrev hun en række bøger om sine rejser, hvor hun med en sjælden indsigt beskrev en hidtil ukendt verden for danskerne.
To år har Birgitte Valvanne som diplomatfrue opholdt sig i Maos Kina og bringer her i 12 novellelignende afsnit en række hverdags-skildringer fra det røde verdensrige med mange tilbageblik på tiden før den kommunistiske revolution. Det er en bog om et land i ydre fremgang, men også fortællinger om mange nødstedte mennesker, individua-listerne i kollektivet. Vi hører om en kvindelig folkeopdrager og propagandist, der gribes af nagende tvivl. Vi møder professoren, der var imod systemet, men gennemgår hjernevask. Vi lærer buddhistpræster at kende, der nu må arbejde i markerne. Det mest gribende bekendtskab er vel den intellektuelle kvinde Tao-Chung, der føler, partiet stjæler hendes mand og børn. Hun kan ikke følge dem, ikke godkende kommunismen. Hun må tage sit eget liv og det fjerde barns, som hun bærer. Vi er langt fra orientalsk kontemplativ ro. Fru Valvanne lader menneskene selv tale; men vi er ikke i tvivl om hendes eget standpunkt. Bogen er ualmindelig velskreven, spændendeog meget givende. Den har bud til alle biblioteker
