En malet djævel

Hovedfigurerne i denne lidt ældre roman fra R. Rendells hånd (1965) er en hvepsesværm samt en smuk, alfeagtig pige, gift med en egoistisk mand. Handlingen udspiller sig i en velhavende forstadtil Nottingham, en herregårdspark er udstykket til luksusvillaer, og plottets pointe er spændingerne beboerne imellem. Vi er som sagt i et britisk midt-tressermiljø med de dertil hørendebeskrivelser af kvinderoller og sociale placeringer i samfundet. Det hele virker sært støvet, som at gense Panduros fine TV-spil: godt fortalt, men tiden er dog gået siden. Denne historieshovedtræk er altså den smukke Tamsins problematiske ægteskab med Patrick, der vil skilles og derved, - får læseren til slut at vide - efterlade hende uden en øre. Hun har på sin side søgt at skaffesig en ny forsørger, og da Patrick dør efter harmløse hvepsestik, spørger hele det lille indeklemte samfund sig selv: »Hvem kunne have medvirket til hans død? Hvem havde motiv? Og hvordan?« Titlener angiveligt et Macbeth-citat omat blive skræmt af en ond overflade, og historiens motiv er vel også idyllens og skønhedens betændte dybder. Som ovenfor nævnt mærkes de forløbne 25 år tydeligt,historiens idé er god nok, men figurerne bevæger sig ligesom sproget - nogen steder lidt stift. Men bogen bidrager naturligvis til billedet af en god forfatters udvikling