"Drengene følte en dragende uhygge, når de vadede lidt ud for at hente dunhamre og gode rør til pile. Det skete, at de var ved at skride omkuld på den glatte mergelbund eller var kommet så langt ud i rørskovens kant, at vandet pludselig blev farligt blåsort, og bunden forsvandt foran dem stejlt, næsten lodret nedad i dybet."
Gennem en række korte prosatekster tegner Johannes Stræde et billede af landsbylivet i mellemkrigstidens Danmark. Selvom teksterne knytter sig til en bestemt egn, kan de på mange måder beskrive en hvilken som helst dansk landsby i mellem 1920 og 1940.
Johannes Stræde (1920-2018) var en dansk forfatter, højskoleforstander og grundtvigianer. I løbet af sit liv arbejdede Johannes Stræde blandt andet som kommunalchef i den daværende Rosenholm Kommune på Djursland og som våbenmester. I løbet af sit liv udgav han et væld af bøger om billedkunst, lokalhistorie og kultur.
Erindringsglimt om livet i en unavngiven landsby mellem årene 1920-1940
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
JS er forfatter og foredragsholder, tidl. lærer og højskoleforstander; med sin bog har han prøvet at skildre, hvordan det var at være barn og ung på landet (i nærheden af Ringkøbing fjord) fraca. 1920-40. Ikke strengt selvbiografisk, men sikkert selvoplevet - 'de' og 'drengene' afløses regelmæssigt af et indefra set 'han'. Sted- og personnavne er udeladt for at vise fra det specielletil det almene, og jeg synes, det er lykkedes i høj grad: sådan levede man i de små samfund med den rolige rytme og med det faste fællesskab. En fri tilværelse for et barn, nok beskyttet, men ifred for de voksne og med en tydelig fornemmelse af at høre til. Humoristiske velskrevne skitser fra en svunden tid forsynet med mange karakteriserende småtræk - hvem vil læse dem? I hvert faldoplagt for dem, der selv kan huske tiden, og som vel gennempløjer titlerne i 39.4; de helt unge vil tro, at bogen foregår i oldtiden, men for dem midt imellem kunne den dels være en godlæseoplevelse, dels et spejl atholde op: hvad kan vi sætte i stedet for det, vi har mistet? Satsen er desværre ikke særlig stor
