"De tolv essays i denne bog beskriver alle en form for kunstneriske frigørelse og selvbevidsthed. Fra den tidlige renæssance og frem til den sene modernitet. De forsøger at fortolke den kunstneriske skabelsesproces; hvordan et værk bliver til – og dermed også hvordan et liv bliver til, så det kan bære sig selv og en mening med tilværelsen."
Henrik Wivel har samlet en række af sine essays og artikler om kunst og digtning fra renæssancen til modernismen. Teksterne er skrevet over en femtenårig periode og giver til sammen et spændende indblik i forskellige ismer og perioder i kunst- og kulturhistorien. Teksterne fortæller blandt andre om Selma Lagerlöf, Bertel Thorvaldsen, Sigmund Freud, Johannes V. Jensen og Andy Warhol.
Henrik Wivel (f. 1954) er dansk journalist og forfatter. Han er dr.phil. og mag.art. fra Københavns Universitet, hvor han i mange år også har fungeret som underviser. Wivel har desuden skrevet en lang række kulturbøger, været kulturredaktør på Berlingske Tidende og sidder i bestyrelsen i en række danske kulturinstitutioner.
Der er tale om en overordentlig interessant og læseværdig samling kulturessays om kunst og digtning og en smuk bog. De tolv artikler er bygget op fortrinsvis som kunstnerportrætter af følgende personer: Rembrandt, Thomas Kingo, renæssancemaleren Artemisia Gentileschi, islændingesagaerne, Thorvaldsen, Freud/Leonardo da Vinci, Selma Lagerlöf, Johs. V. Jensen, Edith Södergran, maleren Helene Schjerfbeck og Andy Warhol. Synvinklen og den analytiske tilgang til de store kunstnere og personligheder er den selviagttagelse, de konkret eller i udvidet betydning har udøvet eller været eksponent for i deres samtid eller i deres kunstneriske og kulturelle kontekst. Wivel bruger essayformen optimalt med dens frihed til at favne bredt med spring frem og tilbage i tid, tanke og udtryksform. "Det moderne" ansættes løst som en ramme begyndende i renæssancen fordi det er herfra personen i og bag kunstneren begynder at træde i karakter. Indledningsessayet "Ansigt til ansigt", der er en gennemgang af Rembrandts livslange eksperimenter med selvportrættet er derfor et fortrinligt og relevant afsæt, der gør maleren både nærværende og levende trods den lange tidsafstand. De velvalgte illustrationer er gengivet smukt på glittet papir. Efterstillet noteafsnit til alle artikler
