"Kølhaling – og andre arbejdspladsfortællinger" indeholder elleve noveller af den kommunistiske forfatter John Max Pedersen. Som titlen antyder er det arbejdspladsen og arbejdslivet, der står i centrum - og ikke mindst en bidende kritik af arbejdernes forhold i det industrialiserede samfund.
John Max Pedersen (f.1942-1992) var en dansk kommunist, arbejder og forfatter. Som 14-årig meldte han sig ind i DKU og kæmpede siden som værftsarbejder for arbejderens rettigheder. Hans forfatterskab begyndte med en novelle i "Fagbladet" og senere blev det til både romaner, novellesamlinger og digte. Han betragtede selv alle sine bøger som en del af en politisk kamp for et socialistisk samfund.
Efter at have afsluttet sin store romantrilogi om venstrefløjens krise, er JMP vendt tilbage til novelleformen, som han stadig mestrer som få. Det sentimentale fra de første »et ualmindeligtdumt svin« er væk, og den humor, der fra starten har præget hans bøger, er endnu mere veludviklet her. Især i de, blandt de 11, historier, der foregår i værfts- og havnemiljø, og hvor vi genfinderde gudsforgående arbejdssjak, der er blandt hans bedste scoops. Samfundskritikken er klar uden at være indædt. I »De gule konvolutter« om de udnyttede og underkuede rengøringsassistenter er deresvågnende bevidsthed meget fint beskrevet, ligesom sprøjtemaleren i »Sidste dag«, hvor han endelig får frigjort sig fra arb.giverens åndelige voldførelse. Og om hvordan ikke blot Hans Hedtoft, menogså en lille sortbørshaj »gled i smørret«. JMP er en fin fortæller: om dækket på en supertanker (der er ret bart) fortæller han over 1 s. og 8 linier, så ikke eet ord synes for meget, og omsprøjtemalerens arbejdehedder det, at »hans håndbevægelser skulle være følelsesfulde som en balinesisk tempeldanserindes«. Han mestrer såvel den malende beskrivelse, som den præcise korthed. Selvindædte novellemodstandere må blive omvendte af denne fremragende novellist
