”Social tænkning” er en metode målrettet mennesker, der har vanskeligt ved at aflæse og forstå sociale koder og signaler. Metoden anvendes i stigende grad verden over af fagfolk og forældre til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD.
Denne grundbog giver såvel fagfolk som forældre en række redskaber til at vurdere børn og unges forskellige indlæringsbehov i forhold til sociale evner, og den giver dem også en række strategier til at arbejde med social tænkning i skoler og på institutioner. Strategier, som i høj grad er med til at understøtte inklusionsprocessen.