I Andreas P. Nielsens syv eventyr møder vi dæmoner i alle afskygninger. Nogle er tydeligvis dæmoner, mens andre skjuler deres dæmoniske træk i menneskesjæle og lader dem komme til udtryk i form af mobning og anden ondskabsfuldhed. Eventyrene er både spændende og fantastiske, men de har også noget vigtigt og alvorligt at sige om os mennesker og vores verden. Og er det ikke netop det, de gode eventyr gør?
Andreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.
Forfatteren har tidligere fået udgivet 2 novellesamlinger og en historisk roman. Desuden har han skrevet sange til Dræsinebanden. I undertitlen betegnes de 7 historier i denne bog som eventyr, og de har da også det til fælles, at de henter deres stof både fra virkeligheden og fantasien. Bortset fra det er der tale om 7 meget forskellige fortællinger. En historie om mobning med en overtydelig morale, to allegorier over temaet hovmod står forfald og fire gyserhistorier. Forfatteren giver sig god tid med sine historier, og det giver dem undertiden et lidt gammeldags præg. Hvor historierne er bedst, er de sprogligt veloplagte med gode pointer, men der er steder, hvor de forekommer for lange, eller hvor moralen bliver for udpenslet. Pga. bogens noget uhomogene karakter, er det svært at sige, hvem den henvender sig til. Form og indhold i nogle af fortællingerne synes mest rettet mod børn, og p.g.a. det undertiden uhyggelige og makabre indhold store børn fra ca. 12 år. I andre er indholdet mere komplekst og derfor måske mest for voksne. Fortællingernes atmosfære understreges på udmærket vis af Patrick Leis' nærmest plastiske illustrationer
