"Kitaj gjorde vrøvl over den varme mælk med honning.
– For sød, brokkede han sig.
– Deres søn, ministeren, bad mig specielt købe dansk honning.
– Foruroligende. Normalt er han en fedtsyl. Han vender sine underbukser og strømper for at spare en gang vask, og tager alle sine sko med på rejserne for at få dem pudset på hotellet.
Kitaj pustede på mælken og tog en slurk.
– Syntetisk.
– Langtidsholdbar. Fra Netto, forklarede praktikanten og smilede venligt. – Bedre mælk findes ikke.
Kitaj gengældte ikke hendes smil."
Jødiske Kitaj er 86 år gammel, han er stædig og krævende. I Kjeld Koplevs varme og medfølende satire oplever vi det danske samfund gennem Kitaj og hans seks uduelige sønner, som han lever i evig konflikt med.
Kjeld Koplev (f. 1939) er en dansk forfatter og journalist. Han har skrevet fire voksenromaner samt et hav af børne- og ungdomsbøger, hvoraf flere er skrevet sammen med hans kone, Marianne Koester. Han har i mange år arbejdet som journalist på Danmarks Radio, hvor han blandt andet har lavet programmer om film, teater, musik og bøger.
Varm og medfølende satire over Danmark idag, om den 86-årige stædige kværulant, jøden Kitaj, og hans konflikter med sine seks uduelige sønner: en minister, en chefredaktør, en akademiker...
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Kitaj er en 86-årig livskraftig, fredselskende, ukonventionel jøde, året rundt iklædt tigerskindspels og sommersutsko fra Daells Varehus. Han ligger i evig strid med sine 6 sønner, der blotventer på, at han skal dø, så de kan arve ham. De er indædte zionister og ser antisemitisme overalt. Kitaj foragter dem for deres synspunkter og deres uduelighed, den ene søn er minister, en andenchefredaktør. Stridighederne udarter sig i attentatforsøg, kidnapning og NATO-øvelser, hvorved regering, presse og politi involveres, hvad der giver Koplev anledning til et festfyrværkeri afsatiriske og skægge situationer og replikker. Sjældent har man læst om en mere uduelig minister (det skulle da lige være hos Balderson). Men Koplev vil gerne have en mening i galskaben - detilsyneladende fordomsfries fordomme, samfundsspidsernes egoisme og magtbegæg, men at han lader Kitaj og hans kone begå selvmord til sidst, bringer en alvor ind i bogen, som der på de foregåendesider ikke har været belæg for. Deter en herlig, sjov og satirisk historie, absolut ingen nøgleroman, men det står enhver frit for at drage paralleller til personer i Dagens Danmark