Vilhelm Leifer spillede en unik og kontroversiel rolle under besættelse; Han er blandt andet blevet kaldt den danske Schindler, fordi det lykkedes ham at redde så mange forfulgte mennesker fra nazisternes koncentrationslejre. Alligevel blev han efter krigen anklaget for mord og landsforræderi. Sagen imod ham blev ikke mindre spektakulær, da det viste sig, at den mand, Leifer var anklaget for at have slået ihjel, stadig var i live, og at anklagemyndigheden havde skjult det for ham.
I sine erindringer fortæller Leifer om sine oplevelser under krigen, sin egen rolle og de mennesker, han arbejdede sammen med og imod. Mange får et hårdt ord med på vejen, og den gængse opfattelse af krigens helte bliver udfordret. Han fortæller endvidere om sit efterfølgende arbejde som forsvarsadvokat, og om hvordan det danske retsvæsen aldrig helt tilgav ham, at han havde afsløret deres magtmisbrug.
Vilhelm Leifer (1904-1993) var en dansk modstandsmand og forsvarsadvokat. Han spillede en stor rolle under besættelsen, hvilket han senere beskrev i sine erindringer.
Forsvarsadvokatens (f. 1904) beretning om de begivenheder, som har præget hans liv med hovedvægten på besættelsestiden og de følger, som den fik for ham
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Under besættelsen var cand.jur. V.L. ansat ved Rigspolitiets nyoprettede visumkontor. Samtidig var han tilknyttet den illegale gruppe Holger Danske, indtil han i 1944 blev nødt til at flygtetil Sverige. Både gennem sin legale og sin illegale virksomhed kom han i kontakt med mange af besættelsestidens kendte navne i alle kredse, f.ex. Frode Jacobsen, Carl Madsen, Børge Outze - JaneHorney. Med sit omfattende personkendskab - på godt og ondt, med sine markante meninger og kompromisløse facon, fik han både vennner og fjender i begge lejre. Efter krigen har der været rejstsigtelse mod ham for skyldnersvig, han har været suspenderet fra sit job i politiet, anklaget for mord, beskyldt for at have været tysk spion - alle sigtelser blev frafaldet, men for mange komLeifer til at stå som en besværlig person. Som advokat har han beskæftiget sig med forsvarssager, ofte børns rettigheder, f.ex. Jon-sagen. Om alt dette fortæller han levende og kritisk. Der erafslørende omtale af navngivnepersoner, ikke alle vil bryde sig om hans oplysninger, men bogen fremstår som et helstøbt og stærkt menneskes helt personlige beretning. Som årvågen kritiker af vortretssystem - både før og nu - påkalder hans erindringer sig almen interesse, og hører absolut med i mængden af besættelsestidens 99.4 litteratur