"Fuglekongen holdt op med at pippe, og Rasmus tog en dyb indånding. Først knagede det ganske sagte, men så lød der spektakel. Nogen brasede gennem buskene. Rasmus drejede hovedet og så noget rødt eller brunt forsvinde mellem træerne. En jakke? Eller en hue? Stemmerne kom fra to sider nu. Plantøren havde folk med sig. De var uge efter krybskytten..."
"Krybskytten" består af en lang række noveller for børn. Fælles for dem alle er, at de viser, hvordan børn indimellem formår at gennemskue en verden, som de voksne ikke helt forstår.
Den danske forfatter Bent Haller (f. 1946) er oprindeligt uddannet som maler og grafiker fra Det jyske Kunstakademi, men har desuden skabt sig en spændende karriere som forfatter. Bent Haller debuterede som forfatter, da han i 1972 vandt forlaget Borgens konkurrence for den bedste samfundskritiske ungdomsroman med romanen "Katamaranen". Bent Hallers forfatterskab favner bredt og rummer både børnebøger, ungdomsromaner, digte og voksenbøger.
11 noveller om børns evne til at gennemskue den verden de lever i
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En samling af ti udvalgte noveller, der har det tilfælles, at de beskriver et spændingsfelt eller konfliktområde, hvor spændingen ligger mere eller mindre latent, og hvor slutningen, der af ogtil kan minde om en pointe, løser op for denne spænding - i hvert fald for læserens vedkommende. - Generelt kan også siges, at forfatteren solidariserer sig med sin hovedperson, som oftest er etbarn eller et ungt menneske, og at der med denne gives en farbar vej for den læsende til at leve sig ind i den bestemte verden, hver af novellerne fatter om, og som kan være hvor som helst i dagensDanmark. Følelsen af, at her lykkes skrivekunsten, skyldes også det sproglige udtryk, der er så eminent godt og præcist, hvad enten det beskriver en stemning -en natur - et miljø - menneskerindbyrdes forhold eller den indre konflikt/ uro/angst/glæde. Der røres ved alvorlige emner, men der er også plads til underfundighed og lune, og selv når en handling nærmer sig det groteske, ertingene genkendelige ognærgående. Også somme tider rystende. - Alle noveller er egnede til nærlæsning og samtale, nogle i 6.-7. klasse, andre senere, rettere: alle kan bruges i 8.-10. klasse. Envægtig og markant samling for AC. Klassesæt