Billedbog. Peter Pedal og hans ven er inviteret til fest hos fru Grå. De andre er klædt ud, men de er det ikke. Har fru Grå noget udklædningstøj de kan låne?
Hvis man lige havde vænnet sig til, at Peter Pedal havde skiftet navn til Georg Nysgerrig, kan man vist godt "vænne sig tilbage" igen. I denne bog hedder den lille abe igen Peter Pedal, men den er stadig illustreret i H. A. Reys stil, og den har bevaret det nye og mindre format. Børnene har også stadig nemt ved at finde bogen blandt de andre billedbøger: den knaldgule baggrundsfarve på forsiden er ikke til at tage fejl af. Denne historie er for børn i børnehavealderen. Peters gale streger er på ingen måde således at læserne holder vejret i spænding for, hvad der nu vil ske. Peter og manden med den gule hat er til halloween-fest, og de låner udklædningstøj af fru Grå, der er vært. Peter bliver ladt alene på et værelse med udklædningstøjet. Han bliver nødt til at hoppe i sengen for at blive i stand til at se sig selv i spejlet i sit fine cowboytøj. Han kommer ud af balance, falder og river et hvidt klædningstykke med sig, kurer ned ad gelænderet til underetagen, hvor de andre bliver forskrækkede, da han ligner et spøgelse. Alt ender i harmoni, og Peter får som den eneste to præmier, fordi han nåede at bære to forskellige udklædninger Forsiden viser en glad Peter Pedal siddende i en kuffert med udklædningstøj