En af de sidste digtsamlinger fra Grotrians hånd - præget af samme vilde, uregerlige, ustyrlige billedsprog som hans tidligere samlinger. Dog en mere munter Grotrian, end vi har mødt før. Normalt leger han med sproglige billeder. Her leger han også med form.
Digte. Digtsamling med sproglig pragt, præget både af munterhed og eksperiment på et kristent grundlag
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Når man indleder sin sidste digtbog sådan: "O Danmark, forfløjne vise og trillefryd i haner!/når flagstangen med Dannebrog/går i bund i koen/hvor bilerne sidder fast mellem mine ører/med baglygter som kogte hummere(.)", så er der en sprogkunstner på spil. Surrealistiske billeder i sproglige spring sprudler som i en febervildelse. Alt opløser sig i kraftudladninger og samler sig igen på nye måder med masser af humor. SG skriver: "Grimm parkerer sin cykel i atmosfæren/fordrevet af lykkelige punktummer efter kaskelotten/derfor husker vi tornebuskens rædsler/den stegte gris på tværs af spyddet i Paulus' breve/og falder opad i stumperne efter eksplosionen/resten af frikvarteret tilbringes ved en skærm med syngende fisk". Han vendte vrangen ud på de kristne symboler, som han troede på til det sidste
Simon Grotrian var - og er - kaossets og paradoksets mester. Det beviser han i sin sidste udgivelse. 'DAMOKLESDRIVE-IN' falder i fire dele, der alle består af digte. Enten ét langt eller flere korte. ...