En vinternat blev landet dækket af det største snevejr nogensinde. Det lukkede vejene, skolerne og børnehaverne, og det var præcis den dag, Vida og Karl skulle på vinterferie hos deres farfar oppe i den store skov.
Heldigvis havde farfaren en kane. Han havde også en papegøje og en kat, og sådan var alting præcis, som det skulle være. Indtil Vida faldt af kanen og lå mutters alene i den store skov.
Eller ... helt alene var hun ikke. Og sådan starter historien om Vida og nissen.
I 24 kapitler kan du høre om pigen Vida, om hvordan hun møder nissen en december i Nordsjælland, og om at der er så meget sne, at Vida, hendes storebror og deres farfar er helt sneet inde op til jul
Hyggelig kalenderhistorie med vinter- og julestemning og dejlige illustrationer. Alt er i bedste Reuter, Lindgren og Lund Kirkegaard-stil med en hovedperson, der godt kan ligne Anna i , sne og kanekørsel som i og en hyggelig bedstefar og en nisse som i . Handlingen er tidløs og stilfærdig med hygge og sproglige finurligheder, der gør bogen egnet til højtlæsning og snak med et dagligt kapitel i december. Det er også en fysisk fornøjelse at gribe bogen med dens store format, kraftige papir, brede marginer, tydelige typografi og så illustrationerne
Anmeldelse af: Historien om nissen af Bjarne Reuter
Bjarne Reuters kalenderhistorie er en vidunderlig julefortælling i 24 kapitler med masser af dejlige illustrationer, som hele familien kan hygge sig med at læse højt i december. En vinternat bliver l...