Danmark og Sveriges historie har igennem hundredvis af år været tæt sammenfiltret. Hans Gregersens bog fortæller om den danske erobring af Gotland i Sverige i 1361, og hvad der lå til grund for den. Bogen beskriver Gotlands historie og udvikling frem til 1645, hvor øen igen blev svensk.
Hans Gregersen (f. 1946) er en dansk forfatter og lærer. Han har flere gange taget orlov fra arbejdet som skolelærer i Solrød og Sæby for at researche sine bøger. Gennem tiden er det blevet til over 60 bøger om vidt forskellige emner. Hans Gregersen har både skrevet biografier, børne- og ungdomsbøger, rejsebøger samt historiebøger for børn og voksne.
Gotlands historie fra 1361 til 1645. Om danskernes erobring af øen, deres motiver og handlinger. Historiske udgravninger på stedet. Lensmænd og herskere
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I denne serie bøger om historiske emner beretter forfatteren om Gotlands historie fra 1361 til 1645.11361 erobrede Valdemar Atterdag øen. I vikingetiden og middelalderen var hovedbyen Visby envigtig hansestad. Som titlen siger er det en bog om Gotland, da den var dansk. Der fortælles på en særdeles glimrende måde, om den historiske periode i danmarkshistorien hvor Danmark var etstorrige i Norden. Der fortælles om indtagelsen af øen, motiver og handlinger, historiske udgravninger, de forskellige lensmænd og herskere på øen og i Visby, samt de goder Danmark har fået ud afforbindelsen til Gotland bl.a. i form af byggematerialer til Christian 4.s byggetid. Sammenholdt med anden litteratur om dette emne eller område i danmarkshistorien, er denne bog den eneste, derdirekte beskriver øen Gotland set i et historisk perspektiv. Den er skrevet i en let læselig tospaltet tekst, illustreret med sort hvide fotos, kortmateriale, litteraturliste med henvisninger tildanske og svenske titler,ligesom der er en indholdsfortegnelse. En bog der vil kunne bruges i historie og samtidsorientering fra 8. klasse