"Danmark og de øvrige nordiske nabolande har altid interesseret Sovjetunionen, men i de senere år er disse lande for alvor kommet i Moskvas søgelys. Norden er umiddelbar nabo til den socialistiske supermagt, der har et enormt militærapparat anbragt i og omkring den nordiske region inklusive Østersøen. Et dramatisk udtryk for den sovjetiske interesse var grundstødningen af en sovjetisk ubåd i den svenske skærgård i 1981."
"Tryk og tilpasning" omhandler de forskellige måder, hvorpå Danmark under den kolde krig tilpassede sig Sovjetunionens krav, og hvilke mål den store nabo havde med de nordiske lande, der havde en strategisk vigtig position for supermagten. Bogen er baseret på sovjetiske såvel som danske kilder.
Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.
En sikkerhedspolitisk vurdering af forholdet mellem Sovjetunionen og Danmark samt de øvrige nordiske lande siden 2. Verdenskrig set på baggrund af supermagtens globale politik
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren, der er dr. phil. med speciale i USSR, tager her fat på et nyt aspekt i de dansk-sovjetiske forhold efter Købmænd og kommisærer, 1979 og Stalinismens fascination og de danskevenstreintellektuelle, 1984. Denne gang gælder det det sikkerhedspolitiske spørgsmål, hvor Jensen gennem en omfattende dokumentation - især ved hjælp af sovjetiske kilder - beskriver USSRs forholdtil Norden og specielt Danmark i tiden efter 2. Verdenskrig som et varieret men stadigt tryk ved hjælp af forskellige grader af trusler. Danmarks reaktion beskrives tilsvarende som en skridtvisefter-given. Især socialdemokratiets sikkerhedspolitiske kursskifte betragtes som noget nær absolut knæfald. Det er interessant og givet debatskabende læsning; BJ er afgjort ikke en neutralforsker, og bogen er i aktuel sammenhæng et skridt mod fodnotepolitik og Norden som atomfri zone. Dokumentationen er gennemgående iorden, men naturligvis selektiv og en del skarpe påstande svækkesved som kilde at have fxpolitikervurderinger. Sproget er lettilgængeligt og læsningen lettes men beriges ikke af, at mange uddybende oplysninger skubbes til de omfattende noteafsnit efter hverthovedkapitel. Fyldig bibliografi
