Endnu en gang tager Jens Ploug Hansen sin læser med på fisketur. Turen går bl.a. til Island for at fange ørred på lavamarker og til Stillehavet, hvor der kæmpes mod marlin, sejlfisk og en særligt modvillig tigerhaj. Bogen byder på spænding, fiskeglæde, rejsetips og fantastiske øjeblikke, når du tager på fisketur med Jens Ploug Hansen.
Jens Ploug Hansen (1948-1998) var dansk forfatter, filmmager og fotograf. Hans navn er især velkendt blandt fiskere for hans mange fotos, bøger, artikler og film, der har formidlet fiskeritips til mange lystfiskere gennem årene. Han havde en fast plads i Politiken hver anden lørdag, og blandt hans bøger findes "Havfiskeri", "Regnbue og bækker", "På fisketur med Jens Ploug Hansen" og mange andre.
Det er utroligt at Ploug Hansen endnu engang kan fylde en hel bog med lutter spændende og/eller interessante beretninger om oplevelser på fisketure over den halve verden - men han har gjortdet! Oplevelserne er fra hav-, sø-, å- og sumpfiskeri så forskellige steder som Læsø, Mariager, Sjælland, Øresund, Grønland, Island, Irland, Norge, Azorerne, Panama i Stillehavet og efter såforskellige fisk som f.ex. ørreder, karper, kæmpehajer, makrel, torsk, sild, tun, bass, hornfisk m.m.m.fl. Foruden den spænding og adspredelse man kan opnå ved læsningen er historierne lærerige ogfulde af gode råd. De er heller ikke kun koncentreret om fiskene, men beskriver i høj grad naturen og følelserne ved oplevelsen. Bogen er selvfølgelig illustreret på sædvanlig flot vis. Skulle manfå lyst ti! selv at prøve - så bringes der kontaktadresser til de nævnte steder