Familierne Møller og Jensen er to almindelige danske familier – og som så mange andre tager de en tur i skoven om søndagen, når vejret er til det. Familien Møller kører i bil, og familien Jensen på deres cykler. Men på denne dejlige sommersøndag sker der noget, som ingen af dem i deres vildeste fantasi ville have troet på, hvis de ikke selv havde oplevet det ...
Kurt Juul (1937-2019) var en dansk forfatter og højskolelærer. Han debuterede som forfatter med "Egils lange rejse" i 1982 og har siden skrevet en lang række bøger for børn og unge. I 1987 modtog han sammen med Roald Als Kulturministeriets Børnebogspris for "Røverne i Rold".
Familierne Jensens og Møllers skovtur bliver til et fantastisk eventyr, hvor en mystisk lille mand og en tohovedet drage på et blåt bjerg udgør hovedingredienserne
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren til den nyligt udkomne morsomme historiske roman Egils lange rejse, fortæller her i rapt tempo om to mere eller mindre miljøbevidste familier, som en sommerdag slår sig ned medmadkurven ved en sø. Pludselig dukker en mærkelig, gammel mand op, som så mindeligt beder dem hjælpe sig med at tilintetgøre den farlige drage bag den høje mur. Alle nægter at tro på historien, mengår alligevel med, og den viser , da også at være ubehagelig sand. Efter flere panikagtige situationer bliver de to familier nødt til at lægge en strategi, så de kan få has på den enorme,ildsprudende drage. Aktionen lykkes og alle vender hjem en usædvanlig oplevelse rigere. Moralen er velsagtens, at der er mere mellem himmel og jord i dagens Danmark, end vi går rundt og tror. Deter letlæst, uforpligtet underholdning for de 9-11 årige. Det ville være spændende, om forfatteren prøvede sit frodige fortælletalent på en børnebog, som er mere og andet end skæg og ballade. Godtomslag og pæn typografi