DET SKRÅ KAST er et fysikbegreb, der betegner en genstands bane, når den sendes af sted fra jordoverfladen i en vinkel mellem 0° og 90° i forhold til vandret. Det er samtidig titlen på denne novellesamling om ensomhed, hærværk, ydmygelser, flugt og kærlighed.
Noveller. 11 noveller om de relationer og skelsættende situationer, som kommer til at præge ens videre liv
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Fine noveller, som appellerer bredt med sit sprog og tematikker, som er lette at relatere til. HJ har et godt blik for såvel de store linjer, der tegner et menneskes liv og de skelsættende begivenheder, som udadtil synes tilforladelige, men som påvirker personernes liv i væsentlig grad. Forsiden er anonym og bogen kræver aktiv formidling