Må man bare sådan forsvinde sporløst? Forsvinde fra sit eget liv, fra sin fortid, fra konsekvenserne af ens handlinger? Det er nogle af de spørgsmål, som Eiler Jørgensen stiller i romanen "Godnat Anine", hvor et ældre ægtepar beslutter sig for at forsvinde fra jordens overflade. De efterlader alt, inklusiv en masse papirer og et brev til deres mangeårige ven George. George sætter sig for at gennemgå papirerne og lige så stille tegner der sig et billede af årsagerne til ægteparrets forsvinden. De har begge båret rundt på mørke hemmeligheder i flere år. Da en ung og nysgerrig kvinde ved navn Anine en dag dukker op i lejligheden, står George pludselig over for et valg. Skal han dele sine fund med hende eller lade sine gamle venner forblive et uløst mysterium?
"Stemningen er en blanding af det meget hverdagsagtige og det fantastiske, en ønskedrøm. Bogen holder en fangen, både ved den umiddelbare læsning og ved problemet i de" -Lisette Lund, Lektørudtalelse
Eiler Jørgensen (1913-1998) var en dansk forfatter, oversætter og konsulent. Han debuterede som forfatter i 1946 med den humoristiske roman "Lektor Hansens sælsomme hændelser". Hans fortællinger kredser om emner som identitet og tid, og de udspiller sig i vidt forskellige scener – fra 1400-tallets Romsland over det moderne Europa til en fjern fremtid. Eiler Jørgensen var i mange år engageret i Dansk Forfatterforening og virkede som næstformand i 1970'erne. Han var desuden meget berejst og arbejdede i perioder for forskellige humanitære organisationer.
Et ældre ægtepar forsvinder sporløst, og husvennen finder ved en gennemgang af deres papirer uhyggelige og kriminelle ting fra deres fortid
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Et ældre ægtepar forlader velovervejet og efter at have ordnet alt, deres lejlighed og forsvinder sporløst. De efterlader et brev til deres gode ven George, som på deres opfordring installerer sig i lejligheden og gennemgår deres papirer. De overlader til ham at »vurdere, overveje og bestemme alt«, Langsomt oprulles gennem disse papirer motivet til deres forsvinden og for George afsløres et billede af hans to venners liv og fortid, som han ingen anelse har haft om, selvom han mente at kende dem til bunds. Mord, pengeafpresning, barn uden for ægteskab, flere forhold afdækkes. Pigen Anine, der dukker op i lejligheden, viser sig at have noget med denne fortid at gøre og også hun er interesseret i at finde frem til ægteparret og motivet bag deres forsvinden. Det står til sidst i George's magt at finde dem eller lade være. Han vælger det sidste. Har man lov til at forsvinde, til at flygte for straffen, for ubehagelighederne? Som E. J. fremlægger det her, er sympatien hos deforsvundne. - Bogen er spændende som en kriminalroman -er det dog ikke. Stemningen er en blanding af det meget hverdagsagtige og det fantastiske, en ønskedrøm. Bogen holder en fangen, både ved den umiddelbare læsning og ved problemet i den