"I Danmark møder man overalt hilsener fra en fjern fortid – iøjnefaldende, fordi de ligger højt og meget synligt i terrænet. De er så mange, at de nærmest er blevet en del af vores landskab og virker så hjemlige, at vi straks forstår, vi er i Danmark. Der er to slags af dem. Den ene er de høje, oldtidsfolket byggede gennem 5000 år. Den anden er de landsbykirker, der næsten alle blev bygget for små 1000 år siden."
Mads Lidegaard beskriver danskernes overgang fra den hedenske tro til kristendommen, der måske skete mere glidende, end man senere har forsøgt at få det til at se ud. I bogen diskuteres, hvornår kristningen i virkeligheden fandt sted, og hvor længe kristendommen og hedenskaben eksisterede side om side i Danmark.
Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.
I beskrivelsen af danskernes overgang fra hedenskab til kristendom, sætter forfatteren spørgsmål ved tidspunktet samt diskuterer den fortsatte eksistens af en tvedelt tro
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Med udgangspunkt i de store hilsner fra fortiden: gravhøjene og kirkerne diskuteres trosskiftet i Norden. Forf.s tese er, at der længe før Ansgar (826) var kristne i Danmark, og at de ofte ikke var romersk, men fx irsk påvirket. Kristendommen kom med rejsende, soldater m.v., til Danmark, hvor den afløste asa-troen. Den egt. kristning var afsluttet omkring 1060. Den skete uden tvang, for kirken var god til at optage gamle elementer fra folkereligionen i sig under nye navne. Trosskiftets problemer gennemgås grundigt, herunder bl.a. den nye læres elementer (fx anger og synd), kirkens krav og forbud (fx mod udsættelse af børn). Sideløbende med trosskiftet består dele af folkereligionen (f.eks. høstoffer i kirkerne), og forf. ser i de overleverede folkesagn om sten, gravhøje og kirker, at hverken asa-troen eller kirken har kunnet imødekomme bondebefolkningens behov for at sikre frugtbarheden på markerne. Derfor har de under begge religioner fortsat deres naturdyrkelse. Forf., der er stærkt påvirket af Martin A. Hansen og Vilh. Grønbech, argumenterer overbevisende for sine teser i denne kulturhistoriske kirkehistorie, som er et flot bidrag til nyoplysning af middelalderen. Tankevækkende ses den romanske sejrende Kristus på forsiden
