I bogen "Den store humor" undersøger Harald Høffding humoren som livsanskuelse. "Den store humor" er ifølge Høffding en etisk livsholdning, som et menneske kan leve sit liv efter. Inspireret af filosoffen Søren Kierkegaards stadieteori karakteriserer Harald Høffding humoren som et etisk standpunkt, der nægter at anerkende den kristnes tragiske syn på livet. I stedet formår humoristen, at balancere livets lyse og skyggefulde sider. Humoristen lever sit liv med åbne øjne og har derfor blik for såvel verdens komik som tragik.
Harald Høffding (1843-1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns- og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.
