Fluxuskunstneren Knud Pedersen møder i slutningen af 1970’erne nogle af sin samtids vigtigste kunstnere og kulturpersonligheder. Han udspørger dem hver især om deres personlige forhold til kunsten og til det at skabe kunst. I blandt dem kan blandt andre nævnes Klaus Rifbjerg, Otto Poulsen, Kay Hagstrøm, Paul Gadegård, og naturligvis giver forfatteren også selv sin holdning til kende.
Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.
En temmelig kaleidoskopisk samling essays, spændende fra et par absolut underholdende stykker om et par mindre kendte, ret originale (især menneskeligt) kunstnere. Desuden fortæller KP om nogle Fluxus-forestillinger i Kbh. (i 60'erne), og om en del af denne retnings kunstnere. Til sidst er der to længere essays, der sprogligt og indholdsmæssigt er lidt vanskeligere end de øvrige. Det ene er en samtale med den tysk-danske kunstner Arthur Kopcke, det andet, »Kunstens mønstre«, er en videreføring af nogle tanker, som KP tidligere har fremsat i bogen »Billede eller kunst?«. Selv om KP ikke forfalder til megen brug af fremmedord, gør de mange spørgsmål, som han kun delvis besvarer, at det for den forudsætningsløse læser vil være lidt svært at få rede på KP's idéer om benyttelse af moderne naturvidenskabelige metoder til analyser af genkendelige mønstre for at indkredse det kunstnerisk nyskabte, af KP defineret som det ustrukturerede (mønsterløse). - Resten af bogen vil for enhverinteresseret være både underholdende, og kunne bidrage til forståelse af de bevægelser, der havde deres glansperiode i 60'erne og begyndelsen af 70'erne. - Ingen illustrationer