I Norges nordlige del, langt ude i fjeldende, er der et område, hvor eneboere holder til og næsten glemmer livet i bygden blandt andre mennesker. Oppe på bjerget bor en mand alene i en lille hytte. Han nyder stilheden og fungerer godt med at være alene i den storslåede og brutale vildmark. Men da der en sommer flytter en ung kvinde ind i nabohytten, opstår der kemi. Sammen oplever de naturens storslåede skønhed og fortryllende kærlighed, indtil sommeren pludselig er forbi.
Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.
I en kort sommer mødes en kvinde og tre mænd på en norsk sæter og sammen oplever de ensomheden, naturen og kærligheden, før fortryllelsen brydes, og de drager hver til sit
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Igen en stilfærdig bog fra den stilfærdige skovmand E.S. - En mand (veluddannet? akademiker? dansker?) bor alene i en hytte et sted i Norge. Han holder af ensomhed og savner intet. Et parsommermåneder lejer en ung kvinde (dansker? englænder?) hytten på sæteren længere nede ad bjerget, og mandens tanker begynder at kredse om hende både som kvinde (han forelsker sig i hende) og somfremmed (hvem er hun? hvad vil hun her?). Til hans hytte kommer i løbet af sommeren også et par vandringsmænd (hvem er de? hvor kommer de fra? hvor går de hen?). Bogen giver intet svar på dissespørgsmål. - I løbet af sommermånederne mødes disse fire personer til lange dybsindige samtaler og personlige beretninger om så at sige alle emner: kærlighed, fejhed, kristendom, socialisme,demokrati, effektivitet, skyld og straf m.m. Disse samtaler fylder meget af bogen, men der er også smukke naturskildringer i den og en meget dejlig skildring af mandens og kvindens bjergvandring optil en ørnerede. - En bog udenegentlig handling, men velskrevet, let nok at læse for læsere, der giver sig god tid