Ib Basse Olsen (bedre kendt som Basse) går i 1. klasse. Han elsker at lege med sin ven, Tim, men noget står i vejen for Basses leg. I dag skal han nemlig passe Bibi på 4 år. Men sådan et lille barn gider Basse virkelig ikke passe.
Hans Chr. Hansens serie om drengen Ib Basse Olsen (bedre kendt som Basse) og alle hans oplevelser både i skolen og hjemme. Vi følger blandt andet Basses kamp mod mobberne fra 1.a, der siger, at 1.b går med ble, og når Basse skal passe Bibi - også selvom han meget hellere vil lege med sine venner.
Hans Chr. Hansen (f. 1949) er en dansk forfatter kendt for at have udgivet et væld af letlæselige børnebøger. Hansen fik sin debut i 1982 med bogen "Ferdinand og Eske" og er siden blandt andet blevet tildelt Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1992) og Årets Læse-let-forfatter (1999).
Basse går i 1. klasse. Han skal passe Bibi på 4 år. Det gider han ikke. Han skal lege krig med Tim
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Lille Dingo er nyeste skud på D/ngo-stammen. Lille Dingo er lettere end Grøn Dingo, og de er virkelig bearbejdede med henblik på den aller-allerførste læsning. Indtil videre er udkommetNielsen, Bent B.: Orlas hus, 1995 og Helfen, Anna-Marie: Kalle alene i mørket, 1995. Hans Chr. Hansen, som er velkendt for adskillige letlæsningsbøger bl.a. om Søs, om Leif og mange andre, har herskrevet en fin lille hverdagshistorie om drengen Basse, der går i første klasse. Egentlig hedder han Ib, men det rimer på pip, så han foretrækker Basse. Basse skal passe lillesøster Bibi på 4 år,og han tager hende med hen til Tim. De skal lege krig, så Bibi er i vejen med sine dukker. Det er en herlig lille historie om to vidt forskellige drenge, og mange læsere vil nikke genkendende tilsituationen. Samtidig udkommer Ib Basse Olsen. Teksten er meget enkel og let at læse. Satsen er stor, åben og indbydende. Historien støttes fint af Jesper Deleurans herlige, farvestrålendetegninger, der breder sig ud oversiderne, og gør bogens layout ekstra indbydende. Et fint omslag skal nok tiltrække de 7-8 årige, som vil nyde historien og læseoplevelsen