"Selvfølgelig har jægerkulturerne rundt om på jorden været meget forskellige, men de har også mange fællestræk, som også gælder nutidens jægerfolk, f.eks. eskimoer, urskovsindianere og afrikanske junglejægere. Og de træk har også været at finde hos stenalderens jægerfolk i Danmark, fordi de netop er et produkt af jægerlivet."
Stenalderen er den første og længste tidsalder i den danske oldtid. Den starter omkring år 12.000 f.Kr. og afløses af bronzealderen ca. 1800 f.Kr. Mads Lidegaard beretter om livet i stenalderen i Danmark, hvor landskabet og livsvilkårene var helt anderledes end i dag. Vi hører både om naturen, dyre- og planteliv, om menneskenes primitive jagtteknikker og landbrug samt om gravhøje og begravelsesritualer.
Mads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.
Skovlandets og kystens jægere, de første bønder og landets opdyrkning, enkeltgravsfolket, flintteknikken og de forskellige redskaber. Klima, dyr og planter
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren er velkendt både som børnebogs- og voksenbogsforf. I denne fagbog, der udgives i serien Historiehæfterne udsendt af Dansk Friskoleforening, fortæller forf. om stenalderen. Efter enkort indledning gives i skemaform oversigt over de historiske perioder og over stenalderens kulturer og klima. Herefter følger de 3 hovedafsnit: Jægertiden = ældre stenalder, De første bønder =yngre stenalder I og Nye folk i landet = yngre stenalder II. Hvert afsnit gør rede for befolkningen, dens levevilkår, jagtmetoder, skikke m.m. Bagest en selektiv litteraturliste, der henvender sigtil voksne. Intet register, men detaljeret indholdsfortegnelse. Det er en velskrevet beretning, der giver et levende billede af tiden og dens mennesker, bl.a. hvorfor jægere og bønderslivsopfattelse var så forskllig. Beskrivelsen er ikke alene formet ud fra anerkendte fakta, stenalderens jægere. Og forf. trækker ofte paralleller til nutiden. Resultatet er en personlig engageretfremstilling, der er forvanskelig for bø.bibl. lånere, vi har mere egnede bøger at tilbyde. Derimod anvendelig i vo.-afd. Lille sats, 68 s., enkelte s/h stregtegn og god farveforside