Rita Naabyes ægteskab med den udkårne bagersvend er ikke nogen dans på roser, selvom glæden over deres fælles lille datter er stor. Manden drikker, og Rita må klare de fleste af hverdagens opgaver og problemer alene. Alligevel formår hun at fortæller om tilværelsen i Lyngby i 1940’erne og 1950’erne med lune og en underliggende humor, når hun i "To drosler sad ..." fortsætter den historie, hun påbegyndte i "Nat med Jomfru Jensen".
I "Nat med Jomfru Jensen" og "To drosler sad ..." fortæller forfatter Rita Naabye om sin egen opvækst og ungdom fra 1930’erne og frem til 1950’erne.
Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da hun var sidst i 50’erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.
Forfatteren (f. 1924) skildrer sit liv under besættelsen og de første år i 1950'erne, hvor hun bor i Lyngby
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
R.N.s første bog Skummetmælk kom i 81. Senere udgav hun Neurosen der visnede og Nat med Jomfru Jensen. Den foreliggende er en selvbiografi om ægteskab og voksenliv, og de problemer og sorger,der lå til grund for bøgerne. Den starter i 1945 med Ritas ægteskab og bosættelse i Kgs. Lyngby, med en hidsig og fordrukken bagersvend, der sært nok beholder sit arbejde, men som gør hendes livusikkert og ulykkeligt. Barnet, der var skyld i deres ægteskab, dør ved fødselen, men hun har ikke muligheder for at frigøre sig. Denne beretning om hvilke (mangel på) muligheder kvinderne havde i40'erne og 50'erne er stærk læsning; stærk og advarende for 90'ernes unge kvinder. Men den er tillige en beretning om livet i Lyngby og de Lyngbyborgere hun gennem familie og arbejdspladser kom iberøring med. Levende og meget nærværende fortæller hun om en tid, der er tæt på, og som dog synes såre fjern. Den velskrevne bog vil kunne bruges af / glæde mange læsere. De ældre, der har oplevettiden, og de unge,der skal lære om og af den