Niels Fengers roman er baseret på den uhyggelige virkelige historie om præsten hr. Søren i Vejlby, der i 1622 blev anklaget for mordet på en landarbejder og kusk ved navn Jesper Hovgaard. Hovgaard var sporløst forsvundet 15 år tidligere, og da nogle menneskeknogler blev fundet ved præstegården, lagde folk hurtigt to og to sammen. Præsten måtte have slået Hovgaard ihjel. I 1626 indledtes der en retssag mod ham, som skulle vise sig at være fyldt med uoverensstemmelser, løgnagtige vidner og indicier og ende med mere end én henrettelse.
Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.
Mange har siden Blicher beskæftiget sig med den ulykkelige Vejlby-præst Søren Quists skæbne. N. F. har gravet i akterne på Rigsarkivet og Landsarkivet i Viborg, der "belyser de nærmereomstændigheder på en sådan måde, at tragedien med al dens intrigespind og ondskab bliver nærværende til de mindste detaljer", som han skriver i forordet. Vi ved fra bogen om Hans Egede (Palasé), atN. F. mestrer den dokumentariske form, men kilderne om hr. Sørens skæbne er færre, så N. F. må i stort omfang stole på sin indlevelsesevne, og resultatet er blevet en halvdokumentarisk (hvis jegkan vurdere ret) historisk roman. N. F. er vel ingen Blicher, men f. eks. åbningskapitlet om hr. Sørens henrettelse er bestemt ikke ringe, og bogen er i det hele taget velskrevet, ligesom N. F.demonstrerer fin psykologisk indsigt. Blandt fortjenesterne er også det, at N. F. ikke nøjes med at afdække intrigemageriet bag justitsmordet, men også fortæller om den ligeså uhyggeligt nådesløseforfølgelse af de skyldige.Konklusionen må blive, at det i alt væsentligt er lykkedes for N. F. at gengive stoffet ligeså intenst, som han selv har oplevet det, så man trods de 350 års afstandlever med i og rystes over begivenhederne. Bogen skulle altså kunne få de mange læsere, den fortjener
