Søren Christensen genfortæller nogle af de bedste europæiske folkeeventyr. Læs eventyret om Amor og Psyche fra det gamle Rom, historien om heksemesteren, Ivans eventyr og mange andre sjove og spændende historier fra Europa. Historierne kan læses af både store og små og er yderst velegnede til godnatlæsning.
Søren Christensen (1910-2009) blev født på en gård ved Ringkøbing. Han var uddannet lærer og tog filosofikum ved Aarhus Universitet. Han underviste i mange år i tysk, engelsk og latin. Søren Christensen var en meget produktiv forfatter og udgav et væld af bøger, hovedsageligt genfortællinger af folkeeventyr og sagn. I 1983 modtog Søren Christensen Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris.
Ny eventyrsamling af den kendte eventyrfortæller. Det er europæiske klassikere d.v.s. at de er hentet fra kendt og anerkendt kildemateriale bl.a. Grimm, Basile (Italien), Afanasjev (Rusland),Jacobs (England). I midten af samlingen står Europas første fuldt udbyggede folkeeventyr Amor og Psyche fortalt af Apuleius. Eventyrene henvender sig til større børn (fra ca. 8 år) og er morsomme,spændende og også barske. De forskellige typer er repræsenteret. Bortset fra Amor og Psyche kendte jeg dem ikke i forvejen, men genkender træk fra andre versioner. Godt tryk og papir. Ikkeillustreret. Indbydende forsidetegning af Svend Otto S. Efterskrift om kilderne. Det er - som S.C.'s øvrige bøger - en meget fin eventyrsamling, fortalt i et enkelt, mundret sprog, velegnet bådetil oplæsning og til selvlæsning (fra ca. 10 år). Den voksne oplæser vil også nyde eventyrene