Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt, der giver Frederik 8. hans plads i danmarkshistorien. Frederik 8. (1906-1912) har i danmarkshistorien været klemt mellem forgænger og efterfølger – faderen Christian 9., Europas svigerfar, og sønnen Christian 10., som blev genforeningens og besættelsestidens konge. Men biografien fortællingen om en mand, der levede 42 år som kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store kongelige familie og ikke mindst om en turbulent tid af Danmarkshistorien og de begivenheder og politiske dramaer, der udspillede sig med og omkring Frederik og kongehuset.
Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en turbulent politisk tid – og ikke mindst også som medlem af en familie, hvor hans skæbne var bestemt, men hvor Christian 9. helst holdt ham ude af magtens cirkler, og hvor hans mor og søstre, kejserinde Dagmar og dronning Alexandra, fra begyndelsen behandlede hans hustru, den svenske prinsesse Lovisa, med nedladenhed og ringeagt.
