"Det år var turen kommet til den pahuterstamme, som Klippedrengen tilhørte. Stammens høvding samlede alle de unge mænd omkring sig og bød dem næste dag at gå på jagt efter kød til festen.
De unge mænds øjne skinnede, mens de sad omkring bålet og lyttede til høvdingens ord. De havde længe drømt om festen og jagten forud.
Nu talte høvdingen igen. "Den af jer, der kan bringe de største vædderhorn til at sætte i toppen af feststangen, skal lede dansen," sagde han. "Gå nu og gør jer rede til jagten."
Pahuterindianerne levede i hundredevis af år i Amerika, inden europæerne invaderede deres land. Hver generation bevægede sig længere og længere væk fra stammens oprindelige levevis, men selv efter indianernes liv havde ændret sig for bestandigt, blev myterne og livssynet ved med at blive delt. "Klippedrengen og andre indianerfortællinger" byder på en lang række historier, myter og beskrivelser af den gamle indianerstammes tro på menneskets slægtskab med dyrene og naturen.
Ingrid Hentze, børnebogsforfatter og lærer. Forfatter til en række letlæsningsbøger, der er fremkommet på basis af hendes erfaring med læseforståelse og -læring fra arbejdet som lærer. Genremæssigt er både eventyr, historiske fortællinger og nordiske sagn repræsenteret – og tematisk spænder bøgerne fra indianerfortællinger til trolde, prinsesser og konger.
Forfatteren har her genfortalt 16 indianerfortællinger, som stort set er hvad der er tilbage af pahuterindianernes kultur. Pahuternes hjemsted er de store bjergområder i Rocky Mountains i staten Utah. Der lever en del af dem i reservater, men den gamle kultur er næsten helt borte. I den gamle kulturs fortællinger kan man opleve, hvordan pahuterne forestillede sig, at verden hang sammen, som den gør, og der herskede to guder, Tobats og Shinob, som var brødre. Fortællingerne rummer også mange beretninger om dyr, og om hvorfor de netop har de egenskaber, vi kender hos dem. I fortællingerne kæmper menneskene både med og mod dyrene, men naturen hænger sammen som en helhed, hvor menneskene har deres plads, og hvor alt levende er afhængig af hinanden. Fortællingerne er korte og enkle, og mange handler om jordens tilblivelse, og om hvordan guderne løste de problemer, som opstod, når der var ting de ikke havde tænkt på. Sproget er enkelt og præcist, men mangler lidt glød i beskrivelserne, som nogle steder bliver lidt tamme. Bogen er i billedbogsformat, og den er illustreret med bløde oliekridttegninger i douce farver. De er stemningsfulde og dramatiske og giver samlingen et lidt gammeldags præg. Omslaget er blankt og flot og viser et billede af en smuk ung indianer. Bogen kan anvendes til oplæsning fra ca. 7 år, og kan læses af børnene selv fra 10 års alderen