Tegneserie - graphic novel. I en fremtid, hvor samfundet som vi kender det er gået under, sendes to brødre på en farefuld færd, da deres fader dør. Det bliver en rejse der viser håb og de grummeste sider af den menneskelige natur
Stregen er grov og personlig, flere steder skitsepræget. Den grove stil understøtter på smukkeste vis den grove fortælling og det er en af de bedste postapokalyptiske værker (og her inkluderer jeg film, bøger og tegneserier) som jeg har oplevet i mange år. Et grumt og smukt mesterværk, det eneste jeg ærgrer mig over er den meget anonyme forside