Novellerne i "Svanejagt" emmer af længsel efter at leve livet for fuldt blus og at sanse verden i al dens rigdom. Fortællingerne er i tråd med Ludvig Mylius-Erichsens egen usærvanlige tilværelse og store eventyrlyst, der både gav ham fantastiske og enestående oplevelser, men som også fik tragiske følger for ham.
Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) var en dansk polarforsker, opdagelsesrejsende og forfatter. Han deltog i Den litterære Grønlandsekspedition (1902-1904) og var leder af Danmarks-ekspeditionen (1906-1908), der skulle udforske og kortlægge det allernordligste Østgrønland. Ludvig Mylius-Erichsen døde under ekspeditionen sammen med Jørgen Brønlund og Niels Peter Høeg Hagen. Mylius-Erichsen Land i den nordlige del af Østgrønland er opkaldt efter ham.
LM-E er kendt af eftertiden som polarforsker, men var faktisk også forfatter og nåede, før han som 35-årig Omkom 79fjorden., i 1907, foruden nogle topografiske værker, at udgive et skuespil,en digtsamling og 3 novellesamlinger, som blev fint modtaget i samtiden. Henrik G. Poulsen, selv forfatter, har udvalgt ti noveller til denne repræsentative samling Vestjyder, 1900,Strandingshistorier 1901 og Nye strandingshistorier 1905. Han opridser i den storartede indledning LM-Es liv, karakter og livsmål og fremhæver hvorledes novellerne også fortæller meget om LM-E selv- enspænderen, der higer efter oplevelser og kamp mod den barske krævende natur. Han placerer LM-E kunstnerisk på linje med Johs. V. Jensen, hvilket man efter læsning ikke er uenig i. Novellerneskildrer indlevet og usentimentalt hverdagens dramaer blandt de små i det jyske samfund omkring Ringkøbing, hvor LM-E selv var opvokset - hedebønderne, fiskerne. For en moderne læser er det enpositiv overraskelse at stiftebekendtskab med denne oversete forfatter, som fængsler med sin ægthed og ukrukkethed, og hvis skrivetalent kombineret med forside og typografi gør bogen til enæstetisk nydelse
