Den tysk-russiske socialist Alexander Helpland er flygtet til Danmark i eksil fra Rusland. Her arbejder han for oktoberrevolutionens sag under første verdenskrig i et samarbejde med danske socialdemokrater. I kampen mod det russiske zardømme mødes Helpland med højtstående politikere som Thorvalg Stauning og Frederik Borgbjerg, men på trods af deres hjælp, har han stadig bange anelser om fremtiden som socialist.
Tørk Haxthausen (1924-2012) var en dansk multikunstner og ildsjæl. Under anden verdenskrig meldte hans sig i kampen mod nazisterne og blev en del af modstandsgruppen BOPA. I 1944 flygtede han til Sverige, hvor han uddannede sig på en kunstskole i Stockholm og fik efterfølgende udstillet flere af sine kunstværker. Efter sin hjemkomst til Danmark påbegyndte han et et omfattende arbejdsliv som freelancer, hvor han blandt andet skrev for Politiken og Dagbladet Information, lavede radiospil og -montager for Danmarks Radio og udgav en lang række digte, essays, romaner og noveller. I perioden 1959 til 1982 instruerede han i omegnen af 50 kortfilm, hvoraf en betydelig del foregår i Østafrika, Sovjetunionen, DDR, Bulgarien og Jugoslavien. Haxthausen tilhørte den danske venstrefløj og var medredaktør på de tre venstrefløjsmedier "Salt", "Kritisk Debat" og "Kritik og Kaos" på modkraft.dk.
Historisk politisk roman om den tysk-russiske socialist Alexander Helphand, alias Parvus, og hans virke for oktoberrevolutionens sag i Danmark 1914-19 og om hans samarbejde med danske socialdemokrater
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Tørk Haxthausen, der er mest kendt for sine TV-stykker, siger i forordet til denne roman: ".. . virkeligheden er en værre røverroman. Selv har vi litteraturen for at få lidt orden irøverhistorierne." I denne roman er det politisk røverhistorie, der er emnet. Især Socialdemokratiets rolle under første verdenskrig, partiets støtte til oktoberrevolutionen og dets forsøg påfredsmægling. Hovedpersonen, Alexander Helphand, er eksilrusser, tysk statsborger og socialist. Gennem diverse transaktioner, bl.a. i Danmark ved oprettelsen af Arbejderkul, erhverver han enformue, som bl.a. bruges i kampen mod zardømmet. Således inddrages også danske politikere i romanen, nemlig Borgbjerg og Stauning. Forfatteren siger selv i forordet, at det billede, han danner,ikke nødvendigvis er sandfærdigt. Det er tydeligvis et billede ud fra nutidens præmisser; således trækker Helphands fremtidsvisioner om anden verdenskrig og forudanelse om atombomben romanen udover dens historiske grænser. Ioverensstemmelse med litteratursynet i forordet viderebringer forfatteren sit personlige bud på en ordning af historien, af virkeligheden. Trods fortælletalent ogmeget grundigt forarbejde (der er endog en litteraturliste) lykkes det ikke i romanen at overbevise om, at netop denne valgte røverhistorie trængte mest til en ordning
