Et let liv er fortællingen om Karl og hans liv i Danmark i sidste halvdel af det 20. århundrede. En periode hvor vi på en vis måde er kommet til at leve “lettere” til hverdag med moderne komfort og maskinhjælp og såkaldt velfærd, men for Karl er letheden også udvidet til hans forhold til andre mennesker.
Karl har prøvet, hvad man skal. Udmærkede jobmuligheder, ægteskab og andre almindelige venskabs- eller kærlighedsforhold. Men han har gennemskuet det hele og vil være i fred uden for det sociale rotteræs og forpligtende menneskelige forbindelser. Med konsekvens er han i en periode, hvad vi andre ville kalde banegårdsbums, nu lever han uden for nummer som lejer hos en ældre, falleret skuespillerinde. Langt bagude ligger hans barndom på landet, en anden tid med andre regelsæt, som han ikke kan lade være at huske med lysende sanser.
Danmark siden 1930'erne, skildret gennem landbodrengen Karl, der i stigende grad livet igennem har distanceret sig fra virkelighedens krav om bånd, troskab og medleven
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Et let liv - det er et liv, der har mistet sin tyngde. Romanen følger Karls liv gennem godt halvtreds år, det er efterkrigstidens udvikling, der spejles i hans stadigt højere grad af frigørelse fra arbejde, uddannelse og menneskelige relationer i et forløb, der i en slags afklaring går mod alkoholisme og opløsning. Bogen er delt i 4 dele. I de første tre har kapitlerne overskrifter som "Mindet", "Ilden". Sidste del har i stedet nummererede kapitler, der stort set kronologisk skildrer den sidste vej mod opløsningen. De første dele er præget af Karls erindringsglimt fra en hverdag på en gård i den danske provins, som Grønfeldt kan skildre som få. Karls hverdag her kan være truet, den kan splintres, men den kan også endnu opleves som hel og nærværende i erindringer om f.eks. vaskedagen, med travlt arbejde, tyk damp og snak og latter. Navnlig i disse fortættede kapitler viser Grønfeldt også i dette værk, hvor fremragende en stilistiker hun er; hun gør øjeblikke nærværende og sanselige, hendes timing og sætningsrytmer er fornemt arbejde. Romanen er tætvævet og vægtig som f.eks. forgængere som Mulighedernes land, 1989, og Et godt menneske, 1995, og anvendelig som disse
