Gerda Iserhorst (f. 1926) skildrer i dagbogsform et længerevarende hospitalsophold på kommunehospitalet i København. Hun er indlagt til observation for gigtfeber, men diagnosticeringen tager tid, og opholdet trækker ud. Gerda oplever en håbløshed brede sig, i takt med at feberen og smerterne tager til. De fleste andre patienter er gamle og mange af dem når at dø før de visiteres videre til plejehjem. Bogen er en selvbiografisk beretning om uforudsigeligheden ved at være syg, men også om en trist rutine der præger hverdagen på et hospital.
Gerda Iserhorst (f. 1926) er dansk forfatter. Hun har udgivet flere af sine dagbogsoptegnelser, herunder "Jeg hader støvletramp. En ung piges dagbog 1940-45" om en ung kvindes liv under besættelsen. Hun har desuden udgivet adskillige børnebøger, herunder "Maria"-serien og serien om Katten Pivsen.
Selvbiografisk skildring af en kvindes oplevelser under et langvarigt hospitalsophold
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Forfatteren skildrer i en slags dagbog et langvarigt hospitalsophold. Hun er indlagt på Kommunehospitalet til observation for gigtfeber eller leddegigt, men lægerne gør kun ringe fremskridtmed diagnosen, og opholdet trækker ud. Patienten har feber og smerter, og håbløsheden breder sig. Der er lyspunkter blandt personalet, men ellers er hospitalsrutinen trist. De fleste patienter ergamle og bruger hospitalet som venteafdeling, men mange dør, før de kan ekspederes videre til plejehjemmet. En del af teksten er arrangeret i strofer, uden at jeg dog af den grund vil kalde detpoesi. I øvrigt rummer den refleksioner over liv og død og tilværelsens trivialiteter. Dagbogen har sikkert i høj grad hjulpet patienten til at udholde dette triste hospitalsophold, og kan evt.bruges som grundlag for en drøftelse af hospitalsmiljø i studiekredse o.lign., men til en større udbredelse er teksten efter min mening for privat og rummer for lidt perspektiv
