Med ryggen imod muren ser jeg for første gang i lyset der falder ind eller falder mig ind ser mig selv og tænker for første gang i mit liv at jeg nu er på vej ud i det ydre for at hente svar i mit indre vist nok at finde vejen ud og den viser sig ikke alene at gå ud men dybere ind hvem ville have gættet det?"
De otte digte i Keld Zeruneiths digtsamling "Indrejse" fortæller til sammen om vejen ud af en personlig krise. Digtene skildrer den udviklings- og erkendelsesproces, der lige så stille fører til, at man kommer ud på den anden side.
Keld Zeruneith (f. 1941) er en dansk litteraturforsker og digter, der har udgivet flere digtsamlinger og biografier om danske digtere som Johannes Ewald, Sophus Claussen og Emil Aarestrup. Han har blandt andet modtaget Georg Brandes-Prisen, Holberg-medaljen, Søren Gyldendal-prisen samt Statens Kunstfonds hædersydelse for sit store arbejde med dansk litteratur.
Digte som i et sammenhængende forløb skildrer en udviklings- og erkendelsesproces efter en personlig krise
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Det er de korte, minimalistiske former der karakteriserer både prosaen og lyrikken i disse års danske litteratur, men i forhold til denne "mainstream" er Keld Zeruneiths nye digtsamling en markant undtagelse. Her er tale om et stort sammenhængende digt, komponeret i otte afsnit, som hver især består af et vekslende antal digte. Tilsammen udgør teksterne forløbet i en udviklings- og erkendelsesproces. Med udgangspunkt i en dybtliggende personlighedskrise - en lammende oplevelse af at befinde sig i en klokke af is - søger jeget at finde vejen ud, der på én gang går indad i det ubevidste, men ikke mindst tilbage i fortiden og den personlige livshistorie. Der er stærke kræfter og lidenskaber på spil i digtene. På en gang "som en nedsmeltning/ hvor alt det gamle ragelse/ smelter for mig/, og samtidig en søgen efter identitet og den skjulte sammenhæng i livet frem mod en hel og uspaltet personlighed, hvor krop og hoved, følelse og tanke hænger sammen. Samlingen er et stort anlagt forsøg på at sammenfatte et personligt udviklingsforløb og give det kunstnerisk form, båret af den tro på menneskelig udvikling og individuation, som KZ i sin egenskab af litteraturhistoriker også har fremskrevet i sine biografier om Emil Aarestrup, (Den frigjorte, 1981), Johs. Ewald, (Soldigteren, 1985), og Sophus Claussen, (Fra klodens værksted, 1992)
