Han gennemgår konsekvenspædagogikkens indhold og argumenterer for dens holdbarhed. Med konsekvenspædagogikken undgår man at se på eleven som en behandlingskrævende person, men ligestiller ham/hende med alle andre og siger, at det er op til den enkelte at lære sig en adfærd, der gør, at vedkommende kan begå sig socialt og tage en uddannelse.
Målgruppen er pædagoger på ungdomsuddannelser, i ungdomsklubber, fritidsklubber mm. Den kan også inspirere folkeskolelærere, der skal håndtere vanskelige elever. Konsekvensbegrebet er ifølge forfatteren oppe i tiden inden for alle pædagogiske områder.
Om konsekvenspædagogikkens grundlag, holdning og metode
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I forlængelse af sin bog På vej mod konsekvenspædagogik (82/07) har forfatteren nu videreudviklet pædagogikken i et samspil mellem teori og praksis. Målgruppen er studerende, lærere og pædagoger. Indgangen er ønsket om at inddrage det sociale element i den pædagogiske praksis, hvor pædagogik handler om eksistens og dermed om at skabe mulighed og rammer indenfor menneskets personlige dannelse og sociale forståelse. Med udgangspunkt i det individuelle menneske, som altid har muligheden for et valg og også må tage konsekvensen af sit valg, tager konsekvenspædagogikken sit afsæt i det filosofiske i stedet for det psykologiske. Mange erfaringer er indhentet sammen med pædagoger og unge, der i forskellige sammenhænge har haft brug for konsekvens for at overvinde dårlige oplevelser i skole- og behandlersystemet. "Den moralske værdi af en bestemt handling i en bestemt situation skal vurderes ud fra de konsekvenser, den har for andre menneskers frihed og for den handlendes egen frihed og fremtid". Ansvar for egen læring er først reel, når den implicerede føler ejerskabet til de problematikker, der skal overvindes. Bogen er et led i en kritisk diskussionen om, hvad pædagogik er og hvad det bør være. Forfatteren mener, at selv børn og unge med dårligst tænkelige personlige og sociale udgangsposition kan opnå en social handlingskompetence ad pædagogisk vej
