Mads Brenøe: Det har ikke spor med sex at gøre : noveller
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Det har ikke spor med sex at gøre : noveller

Af Mads Brenøe (2020)

"Det var jo forkert, og det vidste jeg godt. Ikke desto mindre er det vel altid sådan, at der er nogle ting, man ønsker så meget, at det der med, om det nu er rigtigt eller forkert, mister sin betydning.

Jeg tror, mange har det på den måde, når de overskrider fartgrænserne på motorvejen, eller sårer den, de elsker, eller skuffer deres forældre eller hvad det nu er. Man tænker måske, at det nok er lidt forkert, men man kan bare ikke lade være. Man kan simpelthen lide det lidt for meget.

Sådan var det med Esther..."

Mads Brenøes noveller beskæftiger sig med mennesker, der på den ene eller den anden måde afprøver grænserne for, hvad normaliteten kan rumme. Foruden titelnovellen indeholder samlingen 17 fortællinger. Mads Brenøe (f. 1968) er en dansk forfatter, der har udgivet en lang række romaner og novellesamlinger. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 1991 og debuterede i 1993 med bogen "Fristeren." Hans historier kredser ofte om de skæve og anonyme eksistenser, der lever på kanten af samfundet.

Kort beskrivelse

Noveller om mennesker, som på den ene eller anden måde har ærinde i normaltilværelsens yderkanter

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Flere steder i Mads Brenøes nye noveller har personerne midt i kaos en drøm om at sproget og verden er entydig, gennemskuelig, sig selv fuldt og helt. Sådan burde verden være, "men sådan er den sjældent, den har altid den forkerte størrelse". Ideal og virkelighed passer ikke sammen i disse atten noveller, der har et skarpt blik for det afvigende og lidelsesfulde. Det kan være legemelig deformitet - sære historier om oversavede ben og patienter med amputerede lemmer, som bringer både Villy Sørensen og Peter Seeberg i erindring - mennesker i psykiske grænseområder, som befinder sig på kanten både i overført og bogstavelig betydning - eller den pludselige oplevelse af hjemløshed og ensomhed i mere eksistentiel forstand. I forhold til Det mørke, (1994), har MB fået et mere sikkert greb om novelleformen og viser sit store stilistiske og tematiske register, der spænder fra det frysende, tragiske til det barokke og absurde, med et forsonende stænkt af humor og en fin fornemmelse for hvor tæt de to ting er forbundet. Tematiseringen af kroppen og det morbide er fortsat kendetegnende for MB's prosa, men i forhold til de første bøger er det her aldrig et mål i sig selv, men aspekter af den psykologiske portrættegning der er centrum i hans historier
Læs hele anmeldelsen