Året er 1199, det er korstogenes og krigenes tid. Valdemarerne tager på togter i syd og øst, men hjemme i Danmark er hungersnøden aldrig langt væk, sygdom har stor magt, og på samfundets bund må man leve med angsten for herremandens voldsomme straffe og kirkens trusler om skærsild og helvede.
Karen og Kirsten er døtre af rigmanden Agge Nielsen fra Kvesborg. Karens hu står til fromhed og fordybelse, mens Kirsten er forlystelsessyg og gerne vil giftes rigt. Da herre Iver fra Osborg foreslår ægteskab mellem de to familier, bliver det derfor Kirsten, der troloves med hans søn og arving.
I nogle år får Karen lov at prøve klosterlivet og fordybe sig i læren om helbredende planter, men da den tid kommer, hvor hun ikke længere kan afvise giftermål, accepterer hun en trolovelse med Magnus, arving til den velhavende Laustgård og som Karen tiltrukket af religionen. Moderen og søsteren foragter hende for at gifte sig under sin stand, men Karen går glad i gang med at lære de færdigheder, der kræves af en husfrue i disse kår.
Som årene går, vokser gårdens velstand, og Karen bruger flittigt sin viden om lægeurter til gavn for høj som lav. Laustgårdens fremgang og Karens gode virke bringer hende dog kun på dårligere fod med moderen og søsteren. Samtidig kommer hendes forhold til kirken i krise, da det går op for hende, at klostrene frem for at vise næstekærlighed i en tid, hvor hungersnøden rammer den fattige befolkning uden nåde, kun skiller sig af med deres rigelige forråd mod god betaling i sølv og guld.
I 1200-tallet udspiller sig et broget liv på herregården Kvesborg i Vestjylland. Vi følger Karen fra hun er 8 år gennem et typisk kvindeliv i middelalderen, til hun dør som 50-årig
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Ja, det er den Hanne Reintoft, der romandebuterer med en historisk slægtsroman fra de Herrens år 1199-1241. Og netop Herre, kirke og præst har solidt greb om alt og alle fra borgherre over jomfru og træl. I centrum er den vestjyske herregård Kvesborg. Herfra går Karens verden, gudsfrygtig herremandsdatter som bogen følger fra hun er 8 til hun dør som 50-årig. Men ellers flokkes et troværdigt, farverigt persongalleri, brovtende herremænd, stoute husfruer, riddere i panser og plade, dydige jomfruer, præst, træl og tigger. Herregårdsliv, bondedag, trælleslid og tiggerflid, mandsliv, krigerdåd og kvindelod, alt med en autenticitet, der næsten lugtes, smages, høres og føles. Det er en både underholdende, barsk og velskrevet fortælling fra middelalderen, hvor HR naturligvis ikke glemmer et socialt engagement og en iboende solidaritet for den svage fra kvindelod og trælleliv. En solid vellykket debut med en voksende målgruppe i læsere af historiske romaner
