HUS OG HJEM er Helle Helles romandebut om en gruppe unge mennesker, der i deres ellers åbne og utvungne samvær kun vanskeligt nærmer sig hinanden.
Anne vender hjem til sin barndomsby i provinsen efter mange år i København. Hun har købt hus sammen med kæresten Anders, som først ankommer senere. Anne har tænkt sig at male og indrette huset, mens hun venter på ham, men hun kommer ikke rigtig nogen vegne. De to skoleveninder fra dengang modtager hende med glæde. Andre i byen har svært ved at huske hende eller hendes afdøde forældre. I nabohuset bor Jens, byens yngre, ugifte præst, og han tiltrækker sig Annes opmærksomhed på en måde, som ikke passer ind i hendes planer for den nærmeste fremtid.
Pressen skrev bl.a.: ”Himmel og helvede! Tænk at der stadig kan skrives sådan: glasklar realisme med vibrerende undertoner. Hverdag og henførelse! ... Og en kærlighedsroman af klasse. Fra i dag er Helle Helle mere end et talent. ” - John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet
Anne og Anders har købt hus i Annes barndomsby på Falster. Hun flytter i forvejen og søger famlende fodfæste blandt gamle veninder, nytilflyttere og barndommens skygger
Tag med på besøg på Falster i 1980'erne. Her snakker vi om vejret, om kartoflerne og om naboens kat. Men snakker vi også om de vigtige ting? De rigtig vigtige ting? Vi er i 1980'erne og det unge par, ...
Hus og hjem er Helle Helles (f. 1965) debutroman og den er overrumplende god. Tidligere har Helle udgivet kortprosateksterne Eksempler på liv (1993) og den meget roste novellesamling Rester (1996). Anne er 30 år og har efter mange år i København købt hus sammen med kæresten Anders i hendes barndomsby på Falster. Hun ankommer en måned før ham for at sætte huset i stand, men hun får ikke gjort ret meget ved det. I stedet gør hun et famlende forsøg på at finde fodfæste og er sammen med et par skoleveninder, som næsten er de eneste, som kan huske hende fra tidligere. Der er heller ikke rigtig nogen, som kan huske hendes tidligt afdøde forældre. Anne knytter et venskab med den unge præst i nabohuset - et venskab, som kunne være blevet til meget mere, hvis ikke Anne i forvejen havde Anders. Romanen foregår fra marts til september, og under dens enkle og hverdagsagtige overflade bevæger der sig temaer som kærlighed, liv og død, fremmedhed og fællesskab. Sproget er kortfattet, næsten knapt, og især i dialogerne er meget underforstået. Alligevel træder rum og personkreds tydeligt frem og romanen er meget velskrevet. Lige så god som romanen er, lige så ubeskrivelig kedelig er forsiden