Et vejkryds i nærheden af Paris bliver med et slag forvandlet til gerningssted, da liget af den jødiske juvelhandler Isaac Goldberg dukker op. Maigret ankommer til stedet og kommer snart i meget nær kontakt med de mennesker, der bebor vejkrydsets tre huse. Romanen blev filmatiseret i 1932 af den store franske instruktør Jean Renoir.