I Familier med kronisk syge børn fokuserer Jesper Juul på det, som er fælles for alle familier med kronisk syge børn og giver råd og vejledning om, hvordan de bedst kan tage vare på hele familiens trivsel og udvikling, når sygdommen bliver et nyt og uforudset medlem af familien.
Jesper Juul (1948-2019) var én af de mest anerkendte familieterapeuter i Danmark og hans bøger om børn og familieliv fik stor indflydelse på området, også internationalt. Han var inspireret af den amerikanske børnepsykiater Walter Kempler og var med til at grundlægge uddannelsesstedet Kempler Instituttet i 1979 i Odder.
Råd og vejledning til familier med kronisk syge børn om, hvordan de bedst kan tage vare på hele familiens trivsel og udvikling, når sygdom bliver et uforudset medlem af familien
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Jesper Juul er mest kendt for Dit kompetente barn, 1. udg. 1995. Efterspurgte bøger er også Her er jeg ! Hvem er du ?, 1998, og Smil vi skal spise, 2000. I samme lettilgængelige og velskrevne form henvender han sig nu til alle familier med kronisk syge børn. Det er ikke sygdommene, der er i fokus, men det der sker i familien, når et barn lider af en kronisk sygdom. Sygdommene kan være fysiske eller psykiske, medfødte eller senere opståede. Jesper Juul beskriver, hvad forældrene kan gøre for at opbygge selvfølelse, selvtillid og personlig integritet hos det syge barn. Der er også et afsnit om, hvordan sygdommen påvirker parforholdet, og råd om hvordan parret kan arbejde for et godt forholdt. Også søskendeforholdet får et kapitel. Som afslutning et kapitel om netværket, det private og det professionelle. Det er en læseværdig bog, der giver mange gode, generelle råd til familien. Det drejer sig om samspillet i familien på det følelsesmæssige plan. Der er ikke oplysninger om evt. økonomisk støtte, konkrete adresser eller lignende. Nærværende bog er en rigtig god første introduktion til familier med et kronisk sygt barn. Bogen kan sammenlignes med Vi og vort syge barn af Else Stenbak, 1988, der må være slidt op de fleste steder og ikke beskæftiger sig så meget med samspillet i familien som nærværende bog
