Katten har ni liv. Linda Evangelista Olsen har ni temaer: Erotik, kvindelighed, frugtbarhed, moderskab, død, identitet, forfatterrolle, passion og kattens væsen - spundet ind i hinanden - fra mytens sump til mosen i Løve. Dybt personlig, almen, letfodet, skæbnesvanger, rørende og humoristisk.
Katten Linda formodes at være en reinkarnation af forfatterens mor, der selv var en kat. Og det passer godt nok på den tilværelse mor og kat har, og deres måde at påvirke omgivelserne på ...
Anmeldelse af: Linda Evangelista Olsen af Suzanne Brøgger
At Suzanne Brøgger er af katteslægt, fik vi at vide allerede i slægtsromanen Jadekatten (1997). Også temaerne i denne erindringsroman fortolkes med katten som metafor: erotik, kvindelighed, moderskab,...
Personer og lokalitet fra En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege, 1979, optræder igen sammen med katten Shahbanou i denne bog, der dog har udgangspunkt i en tidligere fase i Suzanne Brøggers liv, hvor det omskiftelige ungdomsliv ikke havde plads og stabilitet til en kat. Men da en navnløs killing så at sige vælger Suzanne Brøgger, bliver katten, der senere får navnet Shahbanou, et omdrejningspunkt i hendes liv. Men denne kat er ikke den første i hendes liv, hendes mor var en kat, helt igennem sin egen. Hendes navn var Lilian, og da Shahbanous datter føder en killing, da moderen må formodes at dø, navngives den nye killing Linda med elementer af hendes navn i forvisning om, at her er tale om en reinkarnation. Sådan indrammes begivenheder, betragtninger, funderinger, der både er skarpe, dybe og kloge og også muntre med veloplagte prøver på kattens minimalistiske prosa og leg med ord som "kat-astrofe", "mis-ère" o.lign. Som vi jo kender Suzanne Brøgger. Et bryst, der bliver "hugget af", står centralt i bogens intense, tætvævede og symbolrige slutning, hvor stilen skifter. Bogen vil appellere til hele Suzanne Brøggers store publikum
