Pia Tafdrups første roman er en intens skildring af en kvindes hengivelse til kærligheden til en mand, som viser sig at være langt mindre engageret i hende end hun i ham. Bogen begynder med en scene, som man først tror er en allegori: En kvinde klatrer over muren ind til naboen, går ind og indtager huset, som var det hendes eget. Kun langsomt går det op for læseren, at kvindens forehavende skal tages for pålydende, og at Pascha er brudt ind til naboen - en mand hun aldrig før har set.
For den unge engelskstuderende Pascha bliver det lidenskabelige kærlighedsforhold til hendes mors charmerende nabo Patrick til en smertelig erkendelsesproces, da han gradvist skruer ned for blusset
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Hengivelsen af Pia Tafdrup
Lån bogen på Pia Tafdrup, som siden begyndelsen af 1980'erne har udgivet fremragende digte, har skrevet sin første roman. Der er mange poetiske beskrivelser af bl.a. drømme i "Hengivelsen", men det...
Efter elleve flotte digtsamlinger debuterer Pia Tafdrup her som romanforfatter. Det er en velskrevet kærlighedsroman, hudløs og intens, der som det øvrige forfatterskab er kendetegnet ved en stringent komposition og et præcist og sanseligt sprog. Den 25-årige engelskstuderende Pascha tiltvinger sig en dag adgang til moderens ukendte nabos hus. Her viser Patrick sig at bo. Han er en meget tiltrækkende og maskulin mand, som den forsigtige Pascha straks forelsker sig altopslugende i. Gennem længere tid har de et lidenskabeligt forhold til hinanden, men Patrick har sine hemmeligheder og stiller gradvist Pascha på stand by. Til sidst går han til bekendelse; han har hele tiden haft en anden ved siden af og nu er hun gravid. Paschas verden ramler sammen og længe efter bruddet forsøger hun at forstå og finde sig selv på ny. Det er således velkendte tapdrupske motiver som krop, eros og sprog, som udfoldes i denne gode og reflekterende roman, der har bud til såvel forfatterskabets trofaste læsere samt læsere af ny dansk litteratur. God forside