Første del af Anne Linnets erindringer fører os tilbage til det trygge århusianske hjem, hvor hun voksede op med sine tre brødre. Det er halvtredsernes og tressernes barndomsland, hvor horder af unger leger hele dagen i deres egen verden, og hvor det er muligt at tilbringe timer alene og uset i et yndlingstræ. Men det er også mødet med Holger Laumann og den første spæde indtræden i musikkens verden.
Den danske musiker (f. 1953) fortæller erindringer fra barndom og ungdom i Århus
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Hvor kommer drømmene fra? af Anne Linnet
Anne Linnets erindringer - om de første ca. 20 år - starter med en fødsel, en brors. Nattens lyde beskrives, f.eks. hundens poters bløde klask på linoleumsgulvet, sanset og nydt af et meget lydhørt b...
Anne Linnet var en kendt musikpersonlighed i 1970'ernes og 80'ernes danske popmusik og samtidig en af de første og største danske eksponenter for kvindelige musikeres indtog i en ellers dengang mandsdomineret rockmusikbranche. I dette første bind erindringer, der kronologisk går fra lillebrorens fødsel ca. midt i 50'erne til fødslen af hendes eget første barn først i 70'erne, gengiver hun sine oplevelser i barndommens Århus i lægehjemmet med de fire børn. De første år i midtbyen, derefter i udflytterlejligheden i Brabrand og skolegangen i Finsensgades Skole afsluttende med den spirende musikkarriere i gruppen "Tears" og samlivet med jazz-saxofonisten Holger Laumann. AL skriver som i sine tekster en prunkløs og uopstyltet, næsten naivistisk ligefrem og nøgtern prosa, der gør bogen meget let tilgængelig, men til gengæld hverken byder på så mange litterære eller be- og erkendelsesmæssige overraskelser. På den måde ligger i hvert fald dette første erindringsbind ikke langt fra det billede af den blufærdige og grænsesættende Anne Linnet, man stiftede bekendtskab med i medierne, da hun var på sit højeste. Bogen vil således mest interessere dem, der allerede kender Anne Linnet og hendes musik og har delt generation med hende